"Medarbejdere har gennem tusindvis af samtaler vist os, at der er mange ting i arbejdslivet, som vi har misforstået. Lytter vi til deres fortællinger kan vi derimod finde nye veje som er levedygtige for både mennesker og organisationer."


Stephen Holst  

En medarbejders bekendelser 

Foredraget "En medarbejders bekendelser" tager afsæt i bogen af samme titel. Bogen er skrevet af Louise Dinesen og Stephen Holst og den er bygget op omkring tusindvis af samtaler med medarbejdere og ledere, som gennem årene har fortalt os om hvordan de oplever, mærker og sanser ledelse. 


Det som bekendelserne fra bogen har til fælles er, at de rummer noget, som vi ikke kan tale højt om på arbejdspladsen. Det er de fortællinger om arbejdslivet, som vi deler med vores nære i fortrolighed, men som vi ikke kan sige højt på arbejdspladsen fordi der er for meget på spil ved at fortælle dem højt. 


De mange fortællinger handler bl.a. om stress, regler, vækst og ledelsessuperhelte på LinkedIn. 


Bekendelserne har vist os, at vi bør og kan tænke ledelse og arbejdsliv anderledes end vi gør nu. De viser os nye veje at gå i organisationer, som sætter det at være menenske først. Og bekendelserne viser os, at hvis vi sætter mennesket først, så kan vi i langt højere grad producere relationer og arbejdsmiljøer, som kan beskytte hinanden og vores omgivelser. Medarbejderne har vist os en ny vej til ledelse, som vi bør lade os inspirere af.